Portræt af
Adam August


Alder: 41
Profession: Manuskriptforfatter og Instruktør
 

Adam har flere prisbelønnede film og serier i repertoiret, bl.a. filmen “Underverden”, som han høstede den fornemme Bodil pris for bedste manuskript samt publikumsprisen. Netop den kommercielle rækkevidde har senest fået Netflix til at indgå kontrakt med Adam, der har afsløret et samarbejde med streamingtjenesten om serien Legenden (amerikansk titel The Legend). Vi har sat Adam i stævne en smuk efterårsmorgen til en dukkert på La Bancina, en snak om arv og disciplin og om at finde vejen selv og være ”særligt absorberende”, og ikke mindst, hvordan en genopdaget kærlighed for simplicitet og natur kan bidrage til indre ro.

Adam August er søn af den hædrede filminstruktør Bille August, og det må siges at være et familietalent udover det sædvanlige, at skabe filmværker, der i sandhed rør. Snakken faldt derfor hurtigt på arv.


 

“For mig er arv det, som man er vokset op i og er blevet eksponeret for, fra man er født – den kulturelle, værdimæssige og menneskelige indflydelse, som tilsammen bidrager til den person, man bliver.


 

Adam er iført Gertrud shorts  i Stone washed Vintage Blå & T-Shirt fra Geismars

Hvad betyder arv for dig?
“For mig er arv det, som man er vokset op i og er blevet eksponeret for, fra man er født – den kulturelle, værdimæssige og menneskelige indflydelse, som tilsammen bidrager til den person, man bliver. Der, hvor jeg føler jeg har fået særligt meget med, er helt sikkert værdimæssigt og kulturelt. Arv handler også om familie og familiestruktur. Jeg har været en del af mange familier med forskellige søskendeflokke, med stedmødre og fædre, som er kommet og gået, og tænker derfor nok familie på en lidt anden måde end de fleste. Den har ligesom ikke været en konstant men nærmere en organisme i forandring. Det tror jeg har plantet en følelse i mig om hele tiden at skulle videre, men også skabt en omstillingsparathed, som er en kæmpe styrke rent professionelt. Meget af mit arbejde er jo netop omfattet af at indgå nye samarbejder for hvert projekt – så arbejder man sammen i et par år og så er man videre med en ny konstellation af mennesker med undtagelse af nogle gengangere. Derimod har det på det personlige plan betydet, at jeg har skulle skabe og finde en base indeni mig selv. Den har jeg heldigvis fundet – men jeg kan dog godt miste kontakten til den. Sådan noget som at slappe af og finde ro er f.eks. relativt nyt for mig, og først noget jeg er begyndt at være i stand til i løbet af de seneste par år. Dét er på en måde min base, som jeg kan vende tilbage til.”

Håndklæde i lys grå fra Geismars 
 

” Jeg står gerne op kl. 5 om morgenen, mediterer og skriver 2-3 timer non-stop til børnene vågner – hvis de er hos mig.”

Hvordan ser en dag ud for dig?
“Jeg står gerne op kl. 5 om morgenen, mediterer og skriver 2-3 timer non-stop til børnene vågner – hvis de er hos mig. Hvis de er hos deres mor, bliver jeg ofte bare ved med at skrive, kun afbrudt af få korte pauser indtil cirka midt på dagen, hvor jeg stopper og spiser frokost. Efter frokost er det som om mit skriveri ikke er helt så intenst i manuskriptet eller konkret på selve historien. Her er jeg bedre konceptuelt og til at ”back teste” det, jeg laver. Mine dage ser forskellige ud, alt efter hvor jeg er i en proces. Hvis jeg sidder og skriver manus, ser mine dage ret meget sådan ud, men hvis jeg instruerer, eller når jeg har skrevet manus, mødes jeg ofte med fotografer, produktions teamet, skuespillere m.fl. Så sidder vi og arbejder med historien - fra pre-produktion til produktion. Her kan jeg ikke have begge hatte på, så der er ofte en forfatter med. Hvis vi er i gang med optagelse, og jeg også er instruktør, så er jeg på set hele dagen – Så er der klippefase bagefter, eller andre møder og forpligtelser. Mine dage varierer arbejdsmæssigt, men ens for dem alle er, at jeg står tidligt op og forbereder mig til dagen.”



 

I hvilke aspekter af din dag ser du noget af den arv, du har fået med dig?
“Måske som menneskekender? Jeg ved ikke, om det går tilbage til arv, men en af de absolut eksistentielle kriterier, når man laver film, er at være en holdspiller, så mit arbejde handler meget om at caste de rigtige personer til de respektive roller – ikke bare skuespillere, men hele teamet i produktionen. Der er en hel del tillid involveret, så det kræver, at man er menneskekender og kan se hvert individs kompetencer; ikke kun professionelt men også personligt i form af social begavelse – de skal jo i lige så høj grad komme med noget til projektet, som løfter det. Det er virkelig en holdsport, hvor man er afhængig af hinanden på alle plan. Det er hårdt at lave film, så man har ikke meget overskud til intriger i krogene. Det er derfor vigtigt at sætte et godt hold fra start. Det kan godt være min evne som menneskekender er noget, der har afsæt i min arv – set i lyset af det kulturelle, jeg er blevet eksponeret for, og alle de forskellige mennesker, der løbende har været i min familie.

Men der, hvor jeg ser en arv hjemmefra mest på daglig basis, er i disciplin. Uden min selvdisciplin ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag. Arbejdsomhed og disciplin er noget, jeg har været vidne til på tætteste hold i min opvækst – uanset hvad, så arbejder man bare til man er færdig. Hvis man skal blive dygtig til noget, kræver det jo unægteligt, at man arbejder exceptionelt meget og bruger lang tid. Jeg har en helt naturlig og iboende forståelse for vigtigheden af den arbejdsdisciplin, jeg har arvet, og det er nok noget af det, vi i min familie nærer mest respekt for. Ikke på en destruktiv måde, hvor man pisker sig selv – snarere en måde, hvorpå man dedikerer sig fuldt ud og henkaster sig helhjertet til det, man laver. Selvfølgelig er der også mange timer, hvor det ikke er sjovt, eller hvor det er mere svært at lave det, jeg gør. Der er mange følelsesbølger involveret, men dem må man blot acceptere og måske endda bruge i det, man laver – og så engang imellem stoppe op, trække vejret og måske gå en tur - men det kan man jo heller ikke gøre hele tiden. Her kicker disciplinen også ind og understreger ansvaret og giver energi til bare at klø på.

 

"Manus er jo fundamentet, og hvis fundamentet ikke er skarpt, skrider det hele."
 

Der er jo også hele aspektet af frygt, som ofte er involveret i processen. En frygt for om det sted, man er på vej hen med historien, også er det rigtige, og om det er godt nok. Manus er jo fundamentet, og hvis fundamentet ikke er skarpt, skrider det hele. Der ligger altså også et følelsesmæssigt pres, som til tider kan være ret ensomt og hårdt mentalt – man er jo konstant problemsøgende og leder efter det, som ikke virker i historien, for så at omskrive og løse problemerne. Det gør man enormt mange gange, før man har det endelige manus. Det er en psykisk relativt deprimerende arbejdsform, hvor glæderne i det, der virker, ofte står i skygge af det, som ikke fungerer. Man bliver ligesom bare ved med at løfte det og sig selv – så her er disciplinen også en kæmpe støtte og gave, for når man så står dér med det endelige manus, er det så forløsende.”



 

Hvordan lader du op?
"Jeg vinterbader i København, og det giver mig så meget, både fysisk og psykisk. Det skaber en varme i kroppen og en ro i sjælen. Jeg lader generelt klart bedst op i naturen – væk fra byen. Jeg har lige genopdaget vores sommerhus i Sverige, og jeg kan bare mærke, at der skal jeg være noget mere. Det er en ødegård, som føles meget længere væk end de to timer, den reelt er fra København. Jeg elsker at gå rundt i skoven deroppe og føler mig absolut mest nærværende og groundet efter dage, hvor jeg har været ude i naturen; gået, samlet svampe og lavet mad. Efter sådanne dage er det som om, jeg kan lukke ned for tankestrømmene om aftenen og går oftest ud som et lys. Jeg tænker derfor tit, om jeg bare skal flytte ud af byen – har dog prøvet, men det fungerede ikke helt så godt i praksis, som i teorien. Den optimale løsning er nok en god balance mellem at være i byen og kunne tage væk ud i naturen, når jeg kan mærke, behovet melder sig."



 

"Sådan noget som den geografiske lokation optager mig meget i forhold til at finde ro. Optimalt set er den i natur, og soveværelset skal selvfølgelig være indbydende, lyst, luftigt og gerne meget svalt "

 

Kan du huske hvornår du sov bedst og hvilke forudsætninger et rum til søvn optimalt skal have?
“Jeg tror, at der, hvor jeg har sovet bedst, har været på et retreat. Jeg har generelt svært ved søvn; jeg sover ikke så meget, og har svært ved at falde til ro. Jeg tænker hele tiden og stempler ikke rigtigt ud af arbejdet. Det er jo mit narrative begær og min problemløsende natur. Jeg vil jo bare gerne finde sammenhæng og løse de problematikker, der er i det, jeg sidder med om dagen. Men jeg kan mærke, at søvn er vigtig for mig, for min fysik og mit overskud – så det er faktisk noget, jeg er ret fokuseret på at optimere i øjeblikket. Jeg vil gerne skabe nogle ritualer og fundamenter, som virker – ligesom jeg har om morgenen. Sådan noget som den geografiske lokation optager mig meget i forhold til at finde ro. Optimalt set er den i natur, og soveværelset skal selvfølgelig være indbydende, lyst, luftigt og gerne meget svalt – jeg er meget varm om natten, derfor sover jeg også med en sval dyne. En god seng er også vigtigt – generelt må det gerne bare føles friskt.”



 

Hvordan kom du til at interesserer dig for film?
“Det lå nok altid i kortene. Jeg var bare den eneste, som ikke selv havde opdaget min egen passion. Jeg har været omkring mange forskellige udtryksformer. Jeg læste i en periode filosofi, som jeg droppede og jeg har også været i lære som fotograf. Jeg tror, jeg forsøgte at finde en anden vej - en vej der var min. Min far lavede jo film, og det gjorde min storebror også – jeg synes, det var for meget, hvis også jeg skulle i samme retning. Men på et tidspunkt fandt jeg selv vejen derhen. Det gik op for mig, da jeg arbejdede med tekster på et reklamebureau. Jeg kunne ikke lade være med at blande mig i de reklamefilm, som de lavede, og en dag gik jeg bare ind til min chef og sagde: “Jeg skal ikke det her mere, jeg skal lave film.” Jeg kan tydeligt huske det; han smilede bare til mig og sagde: “Det ved jeg da godt” – og det tror jeg faktisk, alle andre end jeg selv gjorde på det tidspunkt. Jeg skulle bare selv finde derhen.”

 

“Jeg bliver ligesom bare nødt til at tage det ind og notere, alt imens jeg tænker: “Ikke igen!?” – det er jo faktisk lidt tortur...”

 

Hvor kommer inspirationen fra til dine film? Og vil du dele et par af dine yndlingsfilm?
“Jeg absorberer alt, der er omkring mig. Om det er sanseligt, paradokser, situationer, problemer som nogle mennesker står i – og som jeg føler, er relevante for andre folk at høre om. Jeg inspireres konstant uden, at det er noget, jeg søger – det er ligesom bare en naturlig del af, hvordan jeg fungerer som menneske. Jeg inspireres selvfølgelig også af film og bøger; det kan være en scene, jeg er inspireret af i en film, eller en handling i en bog, som kunne være gået anderledes.”

“Der er selvfølgelig en fordøjelsesproces og ikke mindst idé-strømme, som kan komme ubelejligt. For eksempel sker det ofte for mig – efter en stor deadline – at jeg helt udmattet slapper af, og så kommer der bare en lavine af idéer i et flow, som jeg ikke kan stoppe. Jeg bliver ligesom bare nødt til at tage det ind og notere, alt imens jeg tænker: “Ikke igen!?” – det er jo faktisk lidt tortur...”

“Jeg har mange filmværker, som jeg beundrer for det ene eller andet, men ‘Profeten’ er formidabel, og naturligvis Charlie Chaplins ‘Byens Lys’.”



T-Shirt fra Geismars
 

Hvad betyder historiefortælling for dig set i et større perspektiv? Manifesterer du og tror du på det?
“Alle bruger jo historier hver dag til at orientere sig i verden. Den man er, er et narrativ, man har skabt om sig selv, eller som er skabt af folk omkring en. Hvis man dykker ned i det, er hele samfundet jo bygget op omkring historier, religion, politik og kultur — historie gør måske det samme for et samfund, som drømme gør for psyken om natten; det bearbejder og sætter ting i system, og skaber perspektiv, så vi som samfund kan overskue og forstå den verden, vi lever i. Jeg tror på manifestering i en eller anden form. Jeg har nok på en måde manifesteret alt det, der allerede er sket for mig, men måske mere som målsætninger og visioner. Jeg tror, det kan være godt at manifestere, men det kan også have den bagside, at man har skyklapper på for andre veje, som måske også fører til noget godt. Men det gør jo også, at man vælger fra og til for at nå sit mål eller det manifesterede.”

Og til sidst - men ikke mindst - hvad er kvalitet for dig?
“Kvalitet for mig er, når nogen har gjort sig umage, brugt tid og brugt sine kompetencer, dygtiggjort sig og nørdet noget så inderligt, og derved skabt noget, som skiller sig ud fra mængden. Ægte kvalitet er tydelig for kvalitet lyver aldrig for mig, og taler i sin enkelhed for sig selv. Det er noget, jeg går meget op i. Ikke kun i forbindelse med materialeanskaffelse, men også – eller måske især –  i relationer. Jeg vil kunne se, mærke og føle kvalitet.”




 

The end