SOV GODT

GEISMARS SOMMERDYNE


 


Det handler om at sove godt

Sommerens lange, lyse aftener og varme vejr bringer glæde med sig for de fleste, men man skal huske, at være opmærksom på det også påvirker søvnen.


Temperaturen i dit soveværelse har stor betydning, når du skal sove godt, og det stiller høje krav til din dyne. Hvis man sover med den samme dyne hele året rundt, kan dynen blive for varm om sommeren, og kroppen kan ikke komme af med den overskydende varme. Resultatet kan være en usammenhængende søvn med flere opvågninger.


Gå ikke på kompromis med din søvn

Den gode søvn afhænger af hvad du omgiver dig med om natten. Din seng skal støtte de rigtige steder; dynen skal være let og isolerende; puden skal passe til lige netop din måde at sove på, og sengetøjet skal føles rart og lade kroppen ånde. Hvis din dyne er af høj kvalitet, kan den regulere temperaturen til dit behov. Du må hverken have det for varmt eller for koldt, hvis du skal sove godt og vågne op udhvilet.


 
Den primære forskel på helårs- og sommerdyner er, at de har to forskellige funktioner; en helårsdyne skal isolere og holde på varmen - en sommerdyne skal lede den overskydende varme væk fra kroppen.


 

Færre dun - samme kvalitet

En sommerdyne er derfor til dig, som sover bedst med fornemmelsen af en dyne hele året rundt. Ønsker du en let dyne om sommeren, anbefaler vi at vælge dun med den højeste bæreevne. Store dun af høj kvalitet er bedre til at regulere temperaturen og dermed tilpasse sig kroppens varme i løbet af natten. Sommerdynen fra Geismars er fyldt med de samme store gåsedun som helårsdynen, dog med halvt så mange. Når man anvender store dun fra udvoksede gæs får man en meget let og luftig dyne, som på samme tid hjælper med at holde den rette temperatur hele natten. I modsætning til helårsdynen, har sommerdynen gennemstukne syninger, så varmen nemmere kan ledes ud af dynen.


KØB DIN SOMMERDYNE HER

 

Et særligt kendetegn ved gåsedunsdyner fra Geismars er, at de er syet i kanaler, så dynen falder bedre langs kroppen uden kuldebroer. Det kan kun lade sig gøre med store dun af højeste kvalitet, da de ellers kan samle sig i den ene ende. Kombinationen af de bedste dun, det tynde, bløde bolster og kanalsyning gør Geismars gåsedunsdyne til et helt enestående produkt. 

 



 

Sådan passer du bedst på din dyne

Har man købt en ny skøn dyne af høj kvalitet er det også rart at vide, hvordan man bedst passer på den. Mange oplever at dunene falder sammen og dynens isolerende egenskaber forringes. Når dunene klumper i dynen skyldes det den fugt og varme, som kroppen afgiver om natten og man skal sørge for at hjælpe dynen af med det igen. 


Hos Geismars anbefaler vi at man bedst vedligeholder sin dyne ved at give den en god rystetur hver dag. På den måde hjælper man dunene af med overskydende fugt og man kan fordel også give sin dyne lidt luft udefra, når man alligevel skifter sengetøj.

Et sengetæppe kan være skønt at se på, men man skal ikke lægge det på for hurtigt. Er din dyne stadig varm kan den nemlig ikke komme af med fugten når den dækkes til. Derfor anbefaler vi i stedet at man ryster dynen og folder den en enkelt gang mod fodenden, så også madrassen kan få luft i løbet af dagen. 
 

Vask og tørring

Hvis man passer på sin dyne som beskrevet ovenfor, kan man nøjes med at vaske den når man har været meget syg eller svedt mere end normalt. Hver gang man vasker en dyne fjerner man lidt af dunenes naturlige fedtlag og spændstighed, som i sidste ende forringer isoleringsevnen.
Geismars gåsedunsdyner kan vaskes ved 60 grader og man skal huske at anvende enzymfrit vaskemiddel – det samme man bruger til uld og silke.

Husk altid at tumble helt tørt for at sikre et luftigt resultat uden fugt. Det gør man bedst ved at tørre ved lav varme over flere timer og ved at tilføje tennisbolde, da de hjælper til at ryste dunene fra hinanden. Vores edderdunsdyner skal kemisk renses.